Vi vil underholdes

Bragt i Nordjyske 15.03.2012

Vi vil underholdes
Kan du huske …? Hvornår var det nu det var? Var det ikke bedre i gamle dage?
Det var bedre i gamle dage …
Sådan vader vi rundt i historien hver eneste dag. I fortiden. Vores egen og andres. Landets og verdens. Meget forståeligt og absolut nødvendigt. Hvordan ellers forholde sig til nutiden, hvis ikke i relation til fortiden.
Så snart talen er om udvikling, er man inde på nutid over for fortid.
Men vi er mange – øh, vi er mange, der mener … hmm, ekstra pondus bag et ellers tåbeligt udsagn, men altså: vi er mange, der synes, at fortiden er en beskæftigelse værd. Det viser sig bl.a. i antallet af biografgængere, hvortil jeg parentetisk meddelt yderst sjældent hører.
Noget over en halv million var det vist, der så ”Flammen og Citronen”, og det skulle undre, om ikke lige så mange eller flere vil se ”Hvidstengruppen”. OK, må man så også sige. Besættelsen er nok en ekstraordinært interessant og ret nærværende periode i den danske historie. Oppe i tiden er den, hvor den har været, siden den skete.
Som om det ikke var nok, er der en film om 1700-tallet på tapetet. ”Struensee”. Da den kvindelige hovedrolle, dronningen spilles af en ung, smuk, svensk skuespiller og den mandlige af Mads Mikkelsen, er der garanti for sex og blod – succesen er hjemme. Historie for alle.
Man skal blot ikke tro – her kommer den løftede pegefinger igen – at film fortæller om virkeligheden. Hyppigt er der faktuelle fejl eller fejlfortolkninger. Film er og skal være fiktion med den styrke, der ligger deri. Sådan skal det være, og historie er det ikke!
Men i fjernsynet vælter det med historie.
Tag nu den lange serie om slægtsforskning, der har rullet over DR1. Vi har hørt om Bonderøvens forbindelse til Valdemar Atterdag, om bondesoldaten blandt brødrene Lund Madsens forfædre, om Hanne Vibeke Holst nordjyske rødder.
Jo, de er underholdende. Det viser sig jo altid, at der er et ukendt familiemedlem, der har udført en eller anden stor, påskønnelsesværdig gerning eller det modsatte, en yderst dadelværdig skændselshandling.
Det er i øvrigt morsomt, at i genealogien – vel som den eneste videnskab er det ligefrem ønskværdigt at se tilbagegang.
Mennesket vil i sin natur fremgang. Alt skal være bedre, større, dyrere, flottere end før. Men kan man i slægten finde en kongelig eller en helt, er man glad. Man fryder sig over fordums storhed. Der er noget at prale af.
Skulle der være en forbryder, er man ofte bedre stillet. Så er der nemlig en masse kildemateriale om både personen og hans / hendes miljø. Det giver fremragende muligheder for at få viden om vedkommendes liv og samtid, og det er vel eller burde være det interessante.
Skulle man fremsætte en enkelt anke mod ”Ved du, hvem du er?”, skulle det være, at man kunne ønske sig mere fokus på netop kildematerialet. Dér kunne disse udsendelser udnytte populariteten til at give lidt mere substans. Dette skal ikke forklejne underholdningsværdien, men alt skal jo helst være bedre, større, dyrere, flottere.
Det så vi også lørdag aften, der var helliget svindlere – de store af slagsen, for hvem alt skal være bedre, større, dyrere, flottere.
Kåre Quist fra ”Kontant” og juraprofessor Jørn Bo Langsted, Aalborg Universitet, havde sammen opstillet en hitliste over de ti største svindlere her i riget.
Vi skal ikke remse alle op, men både Kurt Thorsen og Anna Castberg var på listen. To vidt forskellige typer. Godmodige Thorsen gik efter penge og storhed, Anna Castberg efter den mere uhåndgribelige ære i form af position. Begge anglede nok efter den anerkendelse, som retspsykiateren (og Aalborg-dreng) Henrik Day Poulsen anser for den grundlæggende drivkraft blandt mennesker. Jeg kan gøre det bedre, større, dyrere, flottere end andre.
Den største svindler var selvfølgelig Stein Bagger, nr. 2 Alberti. Her er vi ude i noget gammelt noget. Der var ingen levende billeder, ingen farvefotos, og alligevel er det en fascinerende historie, og ville vi ikke gerne have hørt noget mere om den?
For mit eget vedkommende – men det er nok uinteressant – havde jeg blandt de største også inkluderet Christian Birch.
Spørgsmålstegn? Jo, han var embedsmand et par årtier efter Struensee og svindlede med statsobligationer i et omfang, der svarede til mere end 600 gange hans egen årsløn. Hvis Stein Baggers svindel beløb sig til en milliard, skulle hans årsløn være 1,6 mill. kr. for at matche Christian Birch. Det tror jeg ikke, han lod sig nøje med. Christian Birch er den største, og der kunne måske laves en film om ham. Ærgerligt jeg ikke kan prale af at være i familie med ham.
Fra Aalborg er der i øvrigt en toldembedsmand – også i 1820’rne – der efter et mindre svindelnummer fik fængsel på livstid, men han fik storslået lov at tage kone og ti børn med – i fængsel!1
Om dette og om svindleriers sammenhæng med finanskriser kan man læse i Mette Frisk Jensens Ph.D.-afhandling fra Aalborg Universitet, aktuel som nogensinde.
Fremgår det, hvorfor jeg så sjældent går i biografen? Jeg bliver så rigeligt underholdt af historien, både i bog og på skærm.

  1. Tilføjelse 2021: Johan Jacob Bruun, toldembedsmand i Aalborg blev i 1822 opdaget med et kasseunderskud på 20.000 rigsbankdaler sølv. Hans indtægt var afhængig af toldstedets omsætning, og den dårlige handel gjorde, at hans indkomst fra 1816 til 1822 reelt dalede til en tredjedel, og han havde lige så svært ved at tilpasse de nye forhold, som mange har i dag under finanskrisen. Kilde fx: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hard-linje-i-1800-tallet-udryddede-korruption-i-danmark