Skolelæreren og skilsmissen

Skolelæreren og skilsmissen[1]

En dag i begyndelsen af august 1815 (måske – kirkebogen er ikke let læselig her) blev den nye skolelærer i Flemløse, Jens Børge Jacobsen gift med Maren Andersdatter fra Dærup.

Troede han.

Denne Maren var datter af Anders Nielsen på Fiskergården (matrikel nr. 2), og han var en driftig mand, som fik præmie af Landhusholdningsselskabet – en respekteret mand på egnen, så det var vel naturligt, at en datter blev gift med skolelæreren.[2]

Men …

18. august mødte nemlig Dorthea Larsdatter og hendes far, Lars Friderichsen fra Ungersbjerge i Dreslette sogn op i Flemløse præstegård for at gøre indsigelse mod giftermålet. Ankomsten var nok meddelt forinden, for der var også mødt to vidner: Gaardmand Mads Pedersen fra Dærup (egentlig var han foreløbig gårdmandssøn) og Huusmand Peder Mogensen, der boede i Høed Gyde, beliggende i Flemløse sogn, men grænsende op til Dreslette sogn.

Den nye skolelærer, Jens Børge Jacobsen, (hvis navn også hyppigt skrives Børre, hvilket illustrerer den jævne mands udtale af navnet) var født i Dreslette, døbt 7. juni 1784 (ifølge Bauer en mandag). Hans far var præst, senere provst, Jacob Jacobsen, og man kan måske formode, at Jens Børges evner næppe rakte til at blive præst, eller var han en lidt for vild krabat til akademiske studier?

For hvorfor protesterede Dorthea og hendes far mod giftermålet? Jo, Jens Børge havde ”forud givet Dorthea Larsdatter Ægteskabsløfte og besvangret hende”, står der kirkebogen.

Lars Friderichsen var af små kår, så der var måske forbundet en vis oprørslyst med kravet om ægteskabelig retfærdighed. Præstens søn skulle ikke bare gøre en fattigmands datter gravid, flytte til et andet sogn og gifte sig med en gårdmandsdatter.

Kirkebogen oplyser ikke detaljer om forhandlingerne, men 16. september meddeles konklusionen:

”Formedelst ovenanførte af Skolelærer Jacobsen tidligere gennem Løfter og indgaaet Forbindelse ophæves og tilbagelyses den mellem Skolelærer Jens Børre Jacobsen i Flemløse Skole og Maren Andersdatter af Dærup tillyste Forbindelse efter mundtligt Forlig og fælles Samtykke imellem og af sidstnævnte Jens Børre Jacobsen og Maren Andersdatter som hermed tilstaaes af Maren Andersdatters Fader Anders Nielsen Gaardmand i Dærup som hendes fødte Værge og Jens Børre Jacobsen”

Underskrevet af Anders Nielsen (i egen hånd ses det) og af J.B. Jacobsen.

Som Vitterlighedsvidner underskrev to ”Gaardmænd af Dærup”: Anders Pedersen, Pilekjærgård og Peder Madsen, Rosenlund, begge ”med paaholden Pen”.

Jens Børge Jacobsen blev altså tvunget til at gifte sig med Dorthea Larsdatter, hvilket skete 4. nov. som skrevet står: Skolelærer Jens Borre Jacobsen, 31 år og Dorthea Larsdatter, 26 år af Dreslette. Forlovere var Gaardmand Mads Pedersen af Dærup og Huusmand Peder Mogensen af Flemløse, de to vidner fra mødet i august.[3]

Man bemærker kirkebogens formulering 16. september: den tillyste forbindelse tilbagelyses. Tilsyneladende er den egentlige vielse ikke sket, skønt alle indførslerne findes under ”Copulerede”. Tillysningen var i overensstemmelse med Christian 5.s Danske Lov lige så virkningsfuld som vielsen, men lettere at omgøre.

Hvordan informationerne er flydt fra Flemløse sogn til Dreslette, nærmere betegnet Brydegaard, lader sig ikke umiddelbart se. Senere vil jeg undersøge, om en Friderichsdatter, der boede hos Søren Knudsen i matr.nr.13, var i familie med Lars Friderichsen fra Dreslette.

Dorthe / Dorthea blev døbt i Dreslette kirke 18. søndag efter Trinit., 11.10.1789. Forældrene var altså Lars Friedrichsen, også skrevet Frederiksen, ca. 1752- og Barbara Pedersdatter, ca. 1754- og de boede i Brydegaard.[4]

Deres bopæl 1801 er i folketællingen registreret som Bragelone Huuse, men hvor ligger det? Dorthe er her 11 år. Broderen Frederik er seks og søsteren Maren tre år.[5]

Samme dag 4.nov., som Dorthea fik sin skolelærermand, fødte hun en søn, som fik navnet Jacob Lauritz. Han blev ”frembaaret af Madame Schmiidt Huusholderske paa Flenstofte”.[6]

Der var altså stadig forbindelse til Dreslette sogn. Flere af fadderne, hvoraf flere boede på Woltofte Mark, grænsende mod Dreslette, ved denne dåb havde samme funktion ved den efterfølgende søns dåb. Det var Theodor Christian, født 21.11.1816, samme dag hjemmedøbt, ført til kirken 4. søndag i advent, 22. dec., frembaaret af Madame Nicoline Sara Magrete Sl. Juul s(?) Enke i Flemløse Præstegaard,[7]

Samme Madame Juul fra præstegården bar også sønnen, Johannes Peder Kryssing, født 8de December 1820, ført til Kirken 28de Januari 1821.

Datteren Anne Magrethe Dorthea, født 24.07.1818, blev også båret af en præsterelateret kvinde, nemlig Jomfrue Charlotte Deichmann i Ackerup Præstegaard. Skolelæreren valgte gudmødre af den pænere klasse, mens fadderne var jævne folk. Der var dog enkelte gårdmænd i blandt. Ved Anne Magrethe Dortheas således fx Mads Pedersen fra Dærup, ham der var vidne under konflikten i 1815.[8] [9]

I 1822 blev Jens Børge (Børre) Jacobsen lærer i Helnæs, og her fik de yderligere et par døtre, Frederikke Nielsine Jensdatter, født 10.05.1825 og Maren Sophie Jacobsen, født 20.06.1831.

Ifølge folketællingen 1840 var kun de to døtre, Margrethe Dorthea og Maren Sophie hjemmeboende.

Han døde 4. Januar 1852 paa vejen til Helnæs Kirke, hvor han var kirkesanger, 68 Aar gl. Dødsaarsagen var alderdom og hoste.[10]

Dorthe døde i 1856

Hvad der blev af børnene, er ikke undersøgt systematisk (endnu …).

Den ældste, Jacob Lorentz er ikke fulgt.

Theodor Christian døde 21.02.1847[11]

Den yngste, Maren Sophie forsømte i juli måned 1844 skolen en dag, hvilket medførte en mulkt på 3 skilling.[12]

Om dette er udtryk for omsorgssvigt … det kan vi ikke vide noget om. Den ældste datter Ane Margrethe Dorthea blev hos moderen, hvilket fremgår af folketællingen 1855.[13]

Derefter ses hun i folketællingen 1860 som indsidderske og daglejerske, og hun har et ugift plejebarn ved navn Jens Børge Pedersen. Det må være hendes eller en søsters barn, født uden for ægteskab.[14] iflg KB er det Frederikkes barn.[15]

Sønnen Johannes Peder Kryssing Jacobsen, født 1820. Han rejste til Jylland[16], hvorefter sporet fortaber sig.

Datteren Frederikke var i 1840 tjenestepige hos en husmand på Helnæs og 1841 i Sønderby sogn.[17]

Den yngste, Maren Sophie ses i folketællingen 1855 som tyende hos en gårdejerske på Helnæs.[18]

Men Maren Andersdatter, der blev skubbet til side i 1815? Hvordan gik det hende?

Hun blev født 1782, døbt 3. søndag efter Trinitatis, dvs 16. juni, datter af Anders Nielsen i matr.nr. 2, Fiskergården i hans andet ægteskab. Også af første ægteskab findes en datter ved navn Maren.

Efter den uheldige oplevelse i 1815 vides ikke meget med sikkerhed.

Hun fik i januar 1819 en datter uden for ægteskab. Datteren fik også navnet Maren og blev ved dåben båret af en søster Kirstine. ”Vores” Maren havde faktisk en søster med det navn, og fadderne var fra Kellerhavegård, Dærupgård og Blåmosegård. En, nemlig Rasmus Nielsen var gårdmand i Løbergården i den modsatte ende af landsbyen. Udlagt barnefader var en Peder Madsen fra Flemløse.[19]

Men endelig i 1824 skete noget positivt for hende. Hun blev 12.03.1824 gift med Mads Pedersen, et af vidnerne ved det famøse møde i Flemløse præstegård ni år før. Han var født på Rosenlund og bror til to brødre, der også begge blev gårdmænd i Dærup. Efter giftemålet fik han i 1825 fæstebrev på hustruens fædrenegård, Fiskergården.

Hvis dette var en roman, kunne man måske deri digte en tolkning af de to generationers liv:

Præstesønnen havde ikke evnerne til også at studere til præst, men lærer kunne man jo altid blive!

Og så havde han alligevel en sådan status, at han kunne komme i lag med en fattigmandsdatter, gøre hende gravid, men ikke tilstrækkelig til at han kunne slippe af sted med det. Forsøget på at gifte sig med en agtværdig gårdmands datter, hvilket ville være en acceptabel forbindelse for skolelæreren, mislykkedes, og han måtte ægte den fattige kvinde. Det blev næppe en lykkeligt ægteskab, når det byggede på tvang. Børnene fik ikke så megen støtte hjemmefra, at de kunne uddanne sig. De måtte klare sig med / på daglejervilkår – en søn flygtede nærmest til Jylland og lod sig forsvinde. Er det en historie om social deroute?

Tilbage til forsiden

[1] Dette er en lettere redigeret version af artikel i Glamsbjerg lokalhistoriske Arkiv skrift, Tilforn, 2019

[2] Flemløse KB 1815, p. 134, https://www.sa.dk/ao-sospøegesider/da/billedviser?epid=17137523#179111,30377526

[3] KB, ibid.

[4] Dreslette KB, p.47, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17137443#178971,30356681

[5] Kilde: FT 1801, Odense, Baag, Dreslette, Bragelone Huuse, , 1, FT 1801, A1686

[6] KB, p. 38, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17137523#179111,30377500

[7] Andreas Juul var præstegårdsforpagter, KB, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17137523#179111,30377503 og https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=370595#370595,70982684

[8] KB, p.55, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17137523#179111,30377507 eller https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=370595#370595,70982690

[9] KB Flemløse, p.64, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17137523#179111,30377513

[10]J. C. A. Carlsen-Skiødt: Nogle historiske Optegnelser om Helnæs Sogn, Årbog for Odense og Assens Amter 1932, p.20, set på denne adresse april 2019

http://www.histfyn.dk/PDF/1932/historiske%20optegnelser%20heln%C3%A6s.pdf

Kontraministerialbogen på Arkivalieronline fortæller ikke noget om dødsårsag.

[11]KB Helnæs, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=179432#179432,30430780

[12]https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21398468#346178,69041656

[13]Odense, Baag, Helnæs, Helnæs By, et Huus, 7 F1, FT-1855, C9099

[14]Odense, Baag, Helnæs, Helnæs Skoledistrikt, et Huus, 8 F1, FT-1860, C9098

[15]KB https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=370631#370631,70984619

[16] KB Helnæs, p.103, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17137679#179433,30430893

[17]Odense, Baag, Helnæs, Helnæs, et Huus, 10, FT-1840, C5092, KKB Helnæs, p. 105, nr.95. ref. til Jvf.reg. p.60, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=179433#179433,30430894. KKB Sønderby, p. 153, nr. 241 i Tilgangslisten, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=181590#181590,30832191, her hedder hun Nicoline

[18]Odense, Baag, Helnæs, Helnæs By, en Gaard, 32, FT-1855, C9099

[19] Flemløse KB, dåbsregister, p.32, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=370595#370595,70982690