Fadderrelationer

Asbjørn Romvig Thomsen: Sociale relationer i en brydningstid. Faddere og forældre i et dansk landbosamfund 1750-1830 inspirerede mig til at undersøge fadderrelationer i Dærup. Foreløbig kun i perioden 1800-1900, som er rammen for hele studiet af ejerlavets historie. Materialet er ikke udtømt – dette er foreløbige iagttagelser.

Der viser sig ved studier i kirkebogen at være nogle klare tendenser i, hvilke familier der valgte hvilke familier som faddere.

Se først på kortet over Dærup. Der tegner sig to dele. En nordlig gruppe af gårdene matr.nr.1, 2, 3 og 7 samt et par huse. bl.a. matr.nr.11, hvor smeden boede. Matr.nr.4, Rimsgård ligger vel egentlig nærmere Rosenlund end de fire andre, men bl.a. disse fadderundersøgelser viser, at beboerne her er nærmere knyttet til de fire nævnte. Den anden gruppe, den sydlige består af gårdene matr.nr.5, 6, 8, 9 og 10.

Det generelle billede er, at faddere blev ”hentet” fra familier på gårde og huse beliggende i samme halvdel af landsbyen som en selv. Altså at de sociale relationer har været tættere inden for de to grupper end på tværs af dem. Naturligvis er der faddere fra den anden gruppe.

Eksempler:

Mads Peder Olsen, 1830-1905, gårdmand i matr.nr.3, Blåmosegård og hustruen, Mette Rasmussen fik 12 børn. Ved disses dåb var der 34 faddere. Heraf kom de 18 fra en af nabogårdene og tre var enten smeden eller hans kone. Der var 13 faddere fra den anden gruppe af gårde og af disse havde fire en familierelation, idet Mads Peder Olsen var født i matr.nr.5, Rosenlund. Seks gange var Jens Mikkelsen fra matr.nr.9, Svanekjærgård fadder for et af Mads Peder Olsens børn. Han, Jens Mikkelsen var en populær fadder: hele 26 gange var han fadder.

Mads Peders efterfølger på Blåmosegård var Rasmus Mikkelsen, der giftede sig med enken, Mette Rasmussen. De fik et barn, hvis faddere kom fra dels Rasmus’ fødegård, Svanekjærgård, dels fra hans tidligere nabo, matr.nr.10, Løbergården. De øvrige faddere var fra nabogårde.

Rasmus Mikkelsens forældre, Michel Madsen, 1776-1865 og Maren Rasmusdatter fik otte børn. De hentede 21 faddere fra de nærmeste nabogårde og syv fra den anden ende af landsbyen, bl.a. stod skræderens kone for en enkelt gang.

Efterfølgeren i gården, sønnen Jens Mikkelsen bror til Rasmus Mikkelsen fik syv børn med sin hustru, Dorthe(a) Jensen. Deres børns faddere kom for trettens vedkommende fra nabogårdene og fem fra anden gruppe; her iblandt hjulmanden.

I matr.nr.10, Løbergården skiller en gårdmand sig ud. Niels Rasmussen var gift to gange og fik med Anne Kirstine Nielsdatter otte børn og med Mette Hansdatter tre. Fadderne til disse mange børn er næsten ligeligt fordelt mellem de to dele af landsbyen. 22 fra de nærmeste naboer, 18 fra den anden ende, her iblandt både smeden og skrædderen. Forklaring? Anne Kirstine Nielsdatter var datter af Niels Jensen, gårdmand i matr.nr. 1, Kellerhavegård,

De øvrige forældre i Løbergården hentede næsten udelukkende faddere i nabogårdene. Det samme gjaldt børn født i matr.nr.6, Pilekjærgård. Her holdt man sig også næsten kun til nabogårde.

I matr.nr.8, Elmegård fik Søren Hansen med sine to hustruer, Elisabeth Christophersen og Ane Jensen 10, resp. seks børn. Fire døde inden der var brug for faddere, men til de øvrige kom 22 faddere fra nabogårdene, kun fire fra den anden gruppe beboere. Forgængeren, Hans Jørgensen var næsten lige så konsekvent: 12, resp. tre faddere. Der var i øvrigt en udbredt tendens til, at gudmødre blev hentet uden for ejerlavet.

Jeg er endnu på ingen måde færdig med at beskrive familierelationerne i landsbyen. De er mange …