Hvorfor ligger gårdene langs vejen?

Lad mig her løbe en anselig risiko og lufte en mulig forklaring på ejendommenes lokalisering. Det bemærkes, at matr.nr. 10 hedder Løbergården, og den ligger ved den sydlige ende af landsbyen – ganske vist med husmandsejendomme sydligere, men her ankom man til landsbyen. En løber er som bekendt betegnelse på en ansat ved hoffet – i princippet ikke nødvendigvis det kongelige hof, men måske. Det erindres også, at Dærup i middelalderen hørte under Skt. Knuds Kloster ved Odense, hvilket jordegods tilhørte kronen. Detaljer om ejerforholdene redegøres der for andetsteds – her skal blot anføres, at landsbyen i længere perioder tilhørte kronen. Det samme gjorde Hagenskov, og Dærup ligger ret præcist på ruten mellem de to godser, Krengerup (Frederikslund) og Hagenskov. Er gårdene regulært placeret langs denne rute?
Jeg minder om, at der i hvert fald indtil op i 1960’rne eksisterede et lille vandhul ved markvejen fra Løbergården sydpå mod jernbanen. Dette vandhul blev kaldt ”Kongens hul”.
Det er muligvis en vild idé, men nærmere studier af infrastrukturen kan måske afkræfte teorien, jf. god videnskabelig praksis: søg altid at afkræfte din teori.

Mht ejerlavets afgrænsning har det ofte undret mig, at bækken gennem Koppenbjerg ikke var grænsen. Pilekjærgård har en mark, Dalmarken kaldet, på den anden side af en bæk, som ellers mange steder netop har den effekt at danne grænse mellem to ejerlav. Faktisk ser det ud til, at den er ejerlavsgrænse mod Flemløse ejerlav i sydlig retning.
Også her kræves nærmere undersøgelser.