Landsbyens topografi

Dærups topografi

Som det ses af tegningen over Dærup 1790 ligger ejendommene på en række og ikke som det hyppigst ses omkring fx gadekæret. En forklaring herpå har jeg endnu ikke.
Det bemærkes, at der er et gadekær, og det er beliggende ud for matr.nr. 1, Kellerhavegård, som siden middelalderen har været den gård, der skilte sig ud størrelsesmæssigt.
Umiddelbart påfaldende er det også, at matr.nr. 7, Dærupgård ligger placeret mellem matr.nr. 1 og nr. 3. Dens hovedparcel ligger over for matr.nr. 5, Rosenlund nord for matr.nr. 8, Elmegård, og man måtte vel forvente gården beliggende her. Hvorvidt det faktisk en gang har været tilfældet, vides ikke. På matrikelkortet af 1810 har Dærupgård som den eneste ikke en bylod.
Endelig skal det noteres, at matr.nr. 2, Blåmosegård, der er beliggende mod nordvest med nogen afstand til matr.nr. 3, blev nedbrudt og nedlagt i 1878, i hvilken forbindelse dens tilliggende blev solgt til andre gårde i landsbyen, som ved samme lejlighed solgte arealer i ejerlavets periferi til nye ejendomme. Herom andetsteds og senere.

Lad mig her løbe en anselig risiko og lufte en mulig forklaring på ejendommenes lokalisering. Det bemærkes, at matr.nr. 10 hedder Løbergården, og den ligger ved den sydlige ende af landsbyen – ganske vist med husmandsejendomme sydligere, men her ankom man til landsbyen. En løber er som bekendt betegnelse på en ansat ved hoffet – i princippet ikke nødvendigvis det kongelige hof, men måske. Det erindres også, at Dærup i middelalderen hørte under Skt. Knuds Kloster ved Odense, hvilket jordegods tilhørte kronen. Detaljer om ejerforholdene redegøres der for andetsteds – her skal blot anføres, at landsbyen i længere perioder tilhørte kronen. Det samme gjorde Hagenskov, og Dærup ligger ret præcist på ruten mellem de to godser, Krengerup (Frederikslund) og Hagenskov. Er gårdene regulært placeret langs denne rute?
Jeg minder om, at der i hvert fald indtil op i 1960’rne eksisterede et lille vandhul ved markvejen fra Løbergården sydpå mod jernbanen. Dette vandhul blev kaldt ”Kongens hul”.
Det er muligvis en vild idé, men nærmere studier af infrastrukturen kan måske afkræfte teorien, jf. god videnskabelig praksis: søg altid at afkræfte din teori.

Mht ejerlavets afgrænsning har det ofte undret mig, at bækken gennem Koppenbjerg ikke var grænsen. Pilekjærgård har en mark på den anden side af en bæk, som ellers mange steder netop har den effekt at danne grænse mellem to ejerlav. Faktisk ser det ud til, at den er ejerlavsgrænse mod Flemløse ejerlav i sydlig retning.
Også her kræves nærmere undersøgelser.